Ole går og kigger forundret på hylderne i supermarkedet. Pludselig ser han slikket, og anmoder straks faderen Jens om en pose flødekarameller. For at undgå den uundgåelige konflikt ved et nej, går Jens med til, at Ole får en pose. Senere når de køleskabene med sodavand og vanen tro, beder Ole om en Cola. Ligesom før går Jens med til det, da et nej vil være til for stor besværlighed.

Ovenstående historie beskriver socialliberalismen bedre, end noget wikipedia-indlæg nogen sinde har gjort. I et socialliberalistisk samfund – Danmark – vil borgerne have det hele, og politikerne lover det hele, i frygt for konflikt med borgerne. I historien er Ole altså borgerne, og Jens er politikerne.

Derudover prædiker socialliberalismen personlig frihed, ligesom liberalismen, dog så længe din frihed ikke overskrider flertallets ønske. I Danmark er rygeloven et udmærket eksempel. Oven i hatten, som efterhånden er blevet meget stor og dyb, smider socialliberalismen også lige et løfte om lige økonomiske muligheder til alle.

Alt dette lyder jo fantastisk. Det er selvfølgelig også derfor, at denne såkaldte idealisme lever så godt i lille Danmark. Alle har det godt, og vi får lige hvad vi peger på. Og hvis vi ikke får vores ønske opfyldt, så sladrer vi bare til medierne, som gør en stor sag ud af det, og et andet parti lover hurtigt, at de vil opfylde vores ønske.

Dette system fungerer. Det har mere eller mindre fungeret i omkring 10 år. Det er i hvert fald, hvad vi borgere har fået fortalt, når det næste løfte er blevet sendt af sted. Historien fra begyndelsen har heller ikke nogen umiddelbare konsekvenser. Ole er glad, og Jens er glad. Problemet er bare, at systemet kun fungerer, indtil far ikke har flere penge tilbage. Det er hvad vi ser i Danmark lige nu. Far er løbet tør for penge. Dette er dels på grund af finansielle kriser, men det er overhovedet ikke kun derfor.

Det store problem med socialliberalismen, og den velfærdsstat der er bygget på denne ideologi er, at den kun fungerer, så længe nogle grupper vælger ikke at leve i den. Det kan godt være, at dagpengemodtageren er overbevist om, at han/hun yder lige så meget til velfærdsstaten som Mærsk McKinney Møller, men det er bare ikke sandheden. Og efter flere år med velfærdsstat, falder antallet af McKinney wannabe’s. Dette skyldes dels, at det er blevet betydeligt sværere at tjene store mængder penge, men også fordi socialliberalismen i sidste ende fostrer forkælede borgere.

Ole er en forkælet møgunge.

Denne firnurlige besked har stået, i form af et fortrinligt slogan, under titlen på denne blog i lang tid efterhånden. Og det er selvfølgelig dejligt med lidt udluftning i disse varme dage, hvor lugten nærmer sig  yderst signifikante og uhørt eklatante proportioner af dårlig. I min hybel klarer jeg lugten med en fantastisk handy lille blæser, der dog ikke fjerner lugten, men blot blæser den mod andre fløje. Den friske vind vi mangler til at blæse den knap så euforiserende lugt i samfundet til himmels, kan dog ikke fremtrylles med en handy blæser – også selvom den er chrom, og meget pæn.

Der skal noget meget kraftigere til. Noget der har manglet. Noget der altid mangler.
Der skal et blogindlæg til.

Det kan være svært at sætte fingeren på en bestemt lugt, der skal bearbejdes, nedgøres og forbedres. Der er rigeligt at vælge imellem. Den stigende uenig mellem regering og opposition er selvfølgelig fantastisk for os alle sammen. Det giver os en helt unik mulighed, hvor vi som holdningsbevidste individer, kan træffe en endegyldig beslutning om, hvilken retning vi synes Danmark skal gå. Der findes selvfølgelig os, som aldrig er enige med nogen, men denne forbandelse har vi lært at leve med. De der imidlertid godt kan træffe et valg, skal selvfølgelig hjælpes. Lugten i samfundet slører den egentlige sandhed, og derfor trækker jeg den hvide hest ud af stalden for at fjerne sløret, og yde førstehjælp til den danske befolkning – eller de få der læser dette indlæg.

Finanspolitikken, der i sidste ende skal redde Danmark ud af gæld, kunne jo være oplagt at tage fat i. Med hensyn til hvilken side der skal holdes med i denne sag, er svaret selvfølgelig INGEN.

Socialdemokraterne og SF har et løsningsforslag der skaber mere gæld, hvilket betyder stigende rente, dårlige konkurrenceevne, færre arbejdspladser og en masse spændende ting, der til sidst kulminerer i statsbankerot. Ikke at det er et problem, da vi formentlig bliver reddet af EU (thank you Germany), men det er stadig lidt pinligt.

Regeringens forslag forsøger at fjerne gælden, men Foghs fingeraftryk på regeringen, gør det umuligt at gøre dette på en effektiv og holdbar måde. Derfor ender dette også med statsbankerot, dog om noget længere tid.

Med de nuværende partier i folketinget – foruden Liberal Alliance – er vi altså dømte til dårlig økonomi i fremtiden. Det eneste der kan redde os, er et konjunkturskifte, så private virksomheder igen kan begynde at tjene rigtige penge, og så bankerne igen kan træffe beslutninger, uden frygten for kollaps. Finanskrisen har lært os, at Danmark er yderst påvirket af udlandets, og især USAs økonomi, hvilket gør vores beslutninger ligegyldige. Derfor stemmer i bare hvad i vil. De gode tider kommer alligevel først, når resten af verden for styr på økonomien. Det eneste vi skal gøre er, at undgå alt for stor gæld.

De forskellige økonomiske planer er dog stadig meget spændende, og derfor vender jeg selvfølgelig tilbage med bedre gennemgang. Dog først når presserende eksamener er overstået.

Det overordnede spørgsmål er jo så, om vi har brug for alle disse ting. Som fredelig aalborgenser ligger svaret lige til højrebenet. Selvfølgelig har vi ikke brug for alle disse ting, og tilstedeværelsen af dem er kun med til at øge utrygheden blandt befolkningen. Det er tilfældet i Aalborg, men om virkeligheden er en anden i resten af landet, og især på Sjælland kan være svær at forholde sig til, og derfor vælger jeg ikke at gøre det. – Lade være med at udtale sig om noget man ikke ved noget om? Kan man det? Ja, det kan man. Hører du efter Villy Søvndal?

Nu kunne jeg passende slutte indlæget af, drikke en øl, og diskutere samfundsetik med min fantasiven Kristoffer. Det må dog udskydes til senere, for ligesom altid, er der selvfølgelig en grund til, at jeg atter har sat mig ned ved tastaturet. DR.dk har nemlig været så rare at informere mig om, at Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti ikke har fået nok at deres kriminalisering af helt uskyldige borgere. Nu mener de, at alle danskere skal beskyldes for alkoholkørsel, hver gang de vil starte deres bil. De to partier, som efterhånden er blevet perlevenner, vil indføre alkolåse i alle biler, som standardudstyr. Det betyder, at min bil nu skal beskylde mig for at have drukket mere end mine sædvanlige to morgenøl, hver morgen når jeg skal køre i skole. Jeg ved ikke med jer, men jeg bliver sgu lidt fornærmet.

Det kan godt være, at der findes danskere der ikke kan styre deres alkohol, men kollektiv straf er simpelthen ikke vejen frem. Kollektiv straf er aldrig vejen frem. Det er fuldstændig uhørt, at uskyldige mennesker skal i søgelyset, fordi nogle mennesker – som tilhører en meget lille gruppe af befolkningen – ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og overholde dansk lovgivning. Jeg synes ikke det er fair, at beskylde alle for at være nogle lurendrejere, bare fordi nogle er. Jeg forstår simpelthen ikke logikken.

Men når politikerne mener at vi alle har en kriminel gemt i maven, så henviser jeg til overskriften. Skyd mig, før jeg skyder dig.

Nu da jeg har fået jeres opmærksomhed, og fjernsynet i baggrunden er blevet slukket, føler jeg mig forpligtet til at røbe mine intentioner. Først vil jeg gøre som næsten alle andre danskere før har gjort. Jeg vil klage over sneen. Jeg hader sne. Sne er pænt når det falder let i december og fylder selv den ældste gnavpot med julestemning, så hjertet vokser til dobbelt størrelse. Når december så er slut, og vi igen skal begynde i skole, på arbejde eller hvad man nu render rundt og laver, så er sne kun til besvær. Især i de mængder vi har været åh så heldige at opleve på det sidste. Sneen koster ubeskriveligt mange penge for kommunen, og da jeg kommer fra Aalborg, og lever i en kommune fyldt med socialdemokrater, er kassen selvfølgelig tom. Dette betyder kort sagt, at der ligger sne over alt. Parkeringspladserne er halveret, vejene er glatte og fortovene er dødsfælder. Heldigvis kan vi varme os ved det faktum, at Tivoli Karolinelund i det mindste er gratis. Alle pengene værd…

Hvad så med muslimerne? Hvorfor skal de nævnes? Svaret er simpelt. Hvis man ikke har boet i et hul, eller har været begravet under en snedrive de sidste 3 dage, ved man, at Dansk Folkepartis Jesper Langballe har udtalt nogle ret generaliserende ting om muslimer. Langballe, som faktisk ser lidt uhyggelig ud, har fx udtalt, at muslimske fædre slår deres døtre ihjel. En udtalelse der selvfølgelig har fået mange danskere op ad deres bekvemte lænestole, samt fået flere danske politikere til at tjekke ud fra deres dyre statsbetalte hotelværelser. Langballe selv mener han ret til have sin mening.

Det sidstnævnte har Langballe selvfølgelig ret i. Manden må mene præcist hvad han vil. Jeg kender fx folk der mener, at det er bedre at betale kirkeskat, end at give de selvsamme penge til Kræftens bekæmpelse. Det skal de have lov til at mene, hvis de nu synes, at det er bedre at betale til en åndelig skikkelse de aldrig har set, end at hjælpe folk der er døden nær. Anyways, det var et sidespor.

Langballe er fantastisk generaliserende i sine udtalelser. Og ja, generalisering er da sjovt, og alle kinesere er gode til matematik. Dog mener jeg, at der er en grænse. Vi har hørt om tilfælde med æresdrab i muslimske familier, det kan vi ikke snige os uden om, og det er selvfølgelig slemt. Det betyder dog ikke, at alle muslimske fædre bare sidder derhjemme og venter på deres døtre spilder mælk ved spisebordet, så de har en god grund til at hente øksen.

Langballes udtalelser indeholder lige så meget fornuft, som hvis jeg nu sagde, at “Ingen kvinder kan køre bil”. Selvfølgelig passer det om nogle kvinder, men at sige at ingen af dem kan køre bil er jo ren galimatias.

Selvfølgelig er der nogle amerikanere der jubler ved idéen, men det er de samme amerikanere der arbejder med dynamit, og stadig er for nærige* til at købe en privat sygesikring. Disse amerikanere elsker selvfølgelig tanken om, at de kan sprænge hul i maven, og lade samfundet betale for lægeregningen. Det de lykkeligt glemmer er, at de er samfundet, og regningen alligevel ender på deres skrivebord. Forskellen er bare, at denne gang skal de betale et månedligt beløb, hvor de før slap gratis, så længe de ikke kom til skade.

Og det er da klart, at amerikanerne på gaden glemmer dette faktum, når de baserer deres politiske holdning på propagandister som Al Gore og Michael Moore. Sidstnævnte har lavet en hel film, hvor han fortæller hvor godt vi har det i lande som Danmark, fordi vi ikke betaler hospitalregningerne. Moore glemmer bare at fortælle, at hver eneste dansker med indtægt betaler for det forpulede sundhedssystem. Ordet gratis burde forbydes når man snakker om sundhedssystemet i Danmark. Det er løgn, latin og alt hvad der er uhelligt, når dette bliver påstået.

Mit forslag til Amerika er, at de dropper planerne om et offentligt sundhedssystem. Et sundhedssystem betalt af skatteyderne er ikke fair over for befolkningen, da det ikke giver mening, at de fornuftige borgere skal betale for en knæoperation til en dum knægt, der “helt sikkert kan hoppe over den kløft på cykel”. Mit forslag til amerikanerne er, at de skal fortsætte deres meget fornuftige sygesikringsordning, da dette er billigere, både for samfundet og individet. Forslaget gælder selvfølgelig også alle andre lande, især de europæiske. Det sørgelige faktum er dog, at Europa gradvist bliver socialisternes paradis, og Amerika er det eneste land der stadig er “De fries land”.

*stupide

Det er selvfølgelig Sundhedsstyrelsens nye kampagne “Stop før 5″, der vækker den indre vildbasse i mit ellers rolige sind. Nu skal sundhedsstyrelsen pludselig bestemme hvordan jeg skal feste. Jeg har altid været stolt af min evne til at feste, og nu kommer sundhedsstyrelsen så og fortæller mig, at jeg gør det forkert. Det er åbenbart ikke meningen at man skal blive beruset til en fest. Hvad går det nu ud på? Skal man så også til at tale med de andre gæster? Det lyder som en rigtig dårlig idé i mine ører. Det tror jeg dog også det gør i jeres, og derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på hvor latterligt forslaget er i dette indlæg.

Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at spekulere lidt over hvilke mennesker, der egentlig sidder i Sundhedsstyrelsen. Altså hvilke mennesker der kommer med disse forslag. Det er forhåbentligt ikke forældre der selv har teenagebørn. Og hvis det er, så føler jeg med dem. Disse børn lever det værst tænkelige liv en teenager kan leve. Aldrig nogen dessert, ingen weekendbytur, daglige løbeture og garanteret ingen tilfældig mobning af folk med adfærdsproblemer. Og hvad er der så tilbage at leve for? Hvis jeg var barn af et Sundhedsstyrelsesmedlem, ville jeg have hængt mig selv i redskabsskuret for længe siden. Og jeg har ikke engang noget redskabsskur!

Lad dette her være en advarsel mod at stemme rødt til næste folketingsvalg. De røde partier elsker Sundhedsstyrelsen, og alle deres “videnskabelige” undersøgelser. De giver dem nemlig en god grund til at lave en masse beskyttende love . Hvis de røde kommer til magten går der ikke længe før, at vi lever efter samme alkoholregler som i Norge, og vores biler bliver umulige at starte, uden at vi puster i dem. Men hey, det er jo “for vores egen skyld”.

Det er ved at være et stykke tid siden, at den første uretfærdige dom blev afsagt i hele denne knivaffære. Jeg har dog ventet med at kommentere den før nu, fordi folketinget som regel plejer at lære af deres fejl, og ændre loven lige så hurtigt som den først blev vedtaget. Den konsekvens har de så ikke taget denne gang, hvilket indtil videre har betydet, at 21 tidligere ustraffede personer er blevet idømt fængselsstraf for ulovlige knive. Vi kan derfor roligt konkludere, at denne sag er blevet til den værste sag der kan opstå i vores samfund. En principsag.

Man kan jo så undre sig over, hvorfor det lige skal være denne her sag, der skal misbruges, og ikke en af alle de latterlige love, som blot er blevet vedtaget for at få tiden til at gå i folketinget. For love kan de hvert fald godt lide inde i det store folketing. Jeg behøver vist ikke at sige mere end Burka, før den pointe er skudt ind. Bare at et burkaforbud har været oppe at vende er fuldstændig latterligt.

Før dette indlæg bevæger sig over i den helt forkerte retning, føler jeg at det er min pligt at komme med løsning på denne sag. Det er egentlig ret simpelt, men sådan er det jo altid. Politikerne skal droppe deres store frygt for at tabe ansigt, og få ændret den her våbenlov snarest muligt, så fængslerne ikke skal huse flere uskyldige danskere. Der skal jo også være plads til alle de hjernedøde klima-aktivister her til December.

I dette indlæg vil jeg nemlig gerne rette opmærksomheden mod over halvdelen af alle vælgerne i dette strålende land. I en artikel på netavisen 180grader.dk kan man nemlig læse, at næsten 60 % af alle danskerne synes, det er en super duper idé, at skatteydere med en indkomst på over en million kr., skal betale en ekstraskat på 5 %.
Så kunne man jo godt gå hen og tro, at denne del af danskerne har en smule ondt i deres endeparti.

Hvorfor skulle man ellers mene, at disse mennesker – som i øvrigt kun er 0.5 % af befolkningen – skal betale endnu flere penge til skattevæsnet. Jovist, de har da råd til det, men det er ikke pointen. Vi taler om mennesker der formodentlig har arbejdet hårdt for at få så høj en indtægt, og derfor virker det jo helt uhørt, at de skal straffes med højere skat end os andre.

Endnu en ting der bekræfter, at befolkningens enighed bunder i en ordentlig gang røvpine, er den egentlige merindtægt staten kan høste ved denne ekstra skat. Det er kun sølle 0.1 % af en samlede personbeskatning i Danmark. Det er selvfølgelig et højt beløb, hvis det stod på min konto, men på statens konto er her tale om frokostpenge. Og hvis i spørger mig, så må staten sgu tage madpakke med hjemmefra.

Normalt brokker jeg mig ikke når folk har ondt i røven over sådanne ting, men når over halvdelen af Danmarks befolkning er enige betyder det én meget skræmmende ting: De borgelige mener det også. Folk der stemmer venstre synes det er en super idé at straffe folk med høj indkomst. Er jeg død og kommet i helvede? Eller er vi bare nået til det punkt hvor vi hellere vil spise middag med en kontanthjælpsmodtager nede fra værtshuset, end den pæntklædte forretningsmand fra fjernsynet?

Der er et hav af ting vi kan tage fat i, men da hverken ulovlige fritidsjob eller muskelhunde er noget der får gamle mennesker, og almene gymnasieelever op af stolen i ren raseri, så har jeg valgt et meget bedre emne. Svineinfluenza!

Allerede nu har jeg været kontroversiel nok til at få min egen hadegruppe på Facebook, da det hvert fald ikke hedder svineinfluenza. Det hedder nemlig H1N1. Jeg fortsætter dog med at kalde det svineinfluenza i dette indlæg, da jeg er super badass, og lever efter min egen hårdføre agenda.

Svineinfluenzaen er det oplagte emne at diskutere, fordi det fint viser hvor nemt det er for medierne at opildne os ignorante, almindelige borgere. Svineinfluenzaen er jo ikke andet end en ny influenza, som oven i købet ikke er slemmere end ganske normal influenza. Jo, det er da sikkert ubehageligt at have svineinfluenza, men så er det heller ikke slemmere. Og jo, der er da nogle der dør, men det er folk der er døden nær i forvejen, altså folk der også kan dø af normal influenza. En engelsk vending kan derfor meget yndefuldt bruges i denne sammenhæng: No big deal.

Normalt er dette ikke noget der kan ophidse min rolige tilværelse, men når uskyldige festivaldeltagere bliver involveret i denne meningsløse debat, så ryger den beroligende medicin på hylden, og tastaturet fundet frem. Politiken valgte nemlig at tage til Skanderborg Festival, og vendte hjem med en overskrift, som sikker har overrasket de yderst intelligente abemennesker på Politiken. De fandt nemlig ud af, at festivalgæsterne er fuldstændig ligeglade med svineinfluenzaen – de joker sågar med den. Et faktum der er så åbenlyst, at selv folkene på Ekstrabladet kunne have sagt det på forhånd.

Og det er ikke fordi festivalgæsterne er en flok fulde mennesker, der bruger det meste af deres koncentration på at gå uden at falde. Det er fordi de har forstået det, som medierne prøver at skjule for os. Svineinfluenzaen er ikke livstruende for normale, sunde mennesker. Selvfølgelig joker festivalgæsterne med svineinfluenzaen. Livet er for kort til at bekymre sig over sygdom.

Afslutningsvist vil jeg komme med et lille råd: Hvis du ser en muskelhund, så smid din baconsandwich, og løb alt hvad du kan!

I denne ferie drager jeg atter til Nibe festival for at nyde den frihed, vi som danskere kan nyde. Jeg skal ud og sove under åben himmel, høre god musik, og jeg vil prøve at glemme, at Danmark langt fra er så frit som alle os godtroende, festglade, intellektuelle individer render rundt og bilder os selv ind. For mens vi  danskere scorer højest på glædeslisterne, så hygger staten sig med at lave alle mulige sjove regler, som fortæller os hvad vi må, og endnu vigtigere, hvad vi ikke må. Ja, temaet i dette blogindlæg kan ej skjules mere. I dag taler vi om frihed!

Jeg kunne komme med mange eksempler, men en nyudklækket artikel fra Jyllands posten har vendt mit kritiske øje mod den lov jeg har flest skrupler omkring. Her er tale om Rygeloven.

Jeg har før rost rygeloven, hvilket selvfølgelig kan virke en anelse dobbeltmoralsk, hvis man lige har læst ovenstående. Derfor vil jeg lige bruge et par linjer til at forsvare mig selv, før vi går videre til det egentlige problem med denne lov. Jeg er for rygeloven, fordi passiv rygning er skadeligt. Derfor er det ikke forsvarligt at denne røg kan svæve rundt på enhver McDonalds restaurant med små børnelunger til stede. Så simpelt er det. Selvfølgelig kunne loven lempes på mange områder. Det er fx dybt latterligt, at en lokal bar ikke må have kunder der ryger, bare fordi baren er over 40 kvm.

Det helt store problem med rygeloven ligger dog et helt andet sted. Rygelove eksisterer i mange lande, og ligesom i Danmark er den grundsten for flere og strammere regler. Hele debatten om ulovliggørelsen af rygning udendørs burde fx slet ikke eksistere, da selv tanken minder mig om fortidens Østtyskland og kommunistiske ordensregler. Men debatten eksisterer, og den bliver taget alvorligt. Derfor vil jeg allerede nu kritisere forslaget, før en lalleglad politiker føler sig nødsaget til at foreslå det i folketinget.

Selvom røgen fra en cigaret også er skadeligt udenfor, er den det slet ikke i samme omfang som indenfor. Der har vi det første argument, som egentlig burde stoppe debatten. Det er imidlertid ikke tilfældet, og derfor må der tages skarpere skyts i brug. Det er her hvor jeg vil bruge ordet frihed. Hvad er det for et land vi lever i, hvis staten skal bestemme om vi må ryge i et busskur, eller endnu værre, i vores egne baghaver? Hvis forslag som dette bliver til lov, så er det blot begyndelsen mod et totalitært samfund. Vogt jer mine ord kommunister. I har ikke overbevist os alle endnu!

Jeg vil slutte af med at ønske alle en god ferie, fyldt med frihed og masser af røg. I mit tilfælde må røgen stamme fra udstødningsrøret på bilen, da jeg er ikke-ryger. Friheden til at køre benzindrevne biler er dog også en en frihed der er værd at bevare.