Jeg kan ikke lide sundhedsstyrelsen.
Det kommer måske ikke som nogen hovedvridende overraskelse, at der findes endnu en styrelse, som jeg ikke kan lide. Det håber jeg da hvert fald ikke, da det vil betyde at 2 års hårdt arbejde er spildt, og jeg lige så godt kan flytte tilbage i det hul jeg før kaldte mit hjem. Jeg kan generelt ikke lide styrelser, fordi de har ufattelig travlt med at fortælle mig, og alle andre, hvordan vi skal leve vores liv. Spis sundt, drik mindre alkohol, dyrk motion, tal pænt, spark ikke mongolen OG SÅ VIDERE. Men specielt sundhedsstyrelsen har tændt en lille gnist inden i mig, og jeg håber ikke jeg er den eneste der har problemer med at slukke denne gnist igen.

Det er selvfølgelig Sundhedsstyrelsens nye kampagne “Stop før 5″, der vækker den indre vildbasse i mit ellers rolige sind. Nu skal sundhedsstyrelsen pludselig bestemme hvordan jeg skal feste. Jeg har altid været stolt af min evne til at feste, og nu kommer sundhedsstyrelsen så og fortæller mig, at jeg gør det forkert. Det er åbenbart ikke meningen at man skal blive beruset til en fest. Hvad går det nu ud på? Skal man så også til at tale med de andre gæster? Det lyder som en rigtig dårlig idé i mine ører. Det tror jeg dog også det gør i jeres, og derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på hvor latterligt forslaget er i dette indlæg.

Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at spekulere lidt over hvilke mennesker, der egentlig sidder i Sundhedsstyrelsen. Altså hvilke mennesker der kommer med disse forslag. Det er forhåbentligt ikke forældre der selv har teenagebørn. Og hvis det er, så føler jeg med dem. Disse børn lever det værst tænkelige liv en teenager kan leve. Aldrig nogen dessert, ingen weekendbytur, daglige løbeture og garanteret ingen tilfældig mobning af folk med adfærdsproblemer. Og hvad er der så tilbage at leve for? Hvis jeg var barn af et Sundhedsstyrelsesmedlem, ville jeg have hængt mig selv i redskabsskuret for længe siden. Og jeg har ikke engang noget redskabsskur!

Lad dette her være en advarsel mod at stemme rødt til næste folketingsvalg. De røde partier elsker Sundhedsstyrelsen, og alle deres “videnskabelige” undersøgelser. De giver dem nemlig en god grund til at lave en masse beskyttende love . Hvis de røde kommer til magten går der ikke længe før, at vi lever efter samme alkoholregler som i Norge, og vores biler bliver umulige at starte, uden at vi puster i dem. Men hey, det er jo “for vores egen skyld”.

Jeg er forhåbentlig ikke den eneste dansker der springer op fra stolen, og råber disse ord, mens øjnene løber af vredestårer, hver gang en ny bliver dømt fængselsstraf for at have sin trofaste schweizerkniv med sig i bilen, hvis nu et MacGyver-øjeblik skulle opstå. Og jo, de opstår oftere end man lige skulle tro. Det minder mig faktisk om en sjov historie involverende nogle små, knap så søde, irske ulve, men det kan jeg desværre ikke uddybe i frygt for at jeg selv ryger i fængsel. Men jeg kan da røbe, at mit ansigt ikke havde været smukt og uden ar den dag i dag, hvis min kniv havde lagt hjemme på kommoden.

Det er ved at være et stykke tid siden, at den første uretfærdige dom blev afsagt i hele denne knivaffære. Jeg har dog ventet med at kommentere den før nu, fordi folketinget som regel plejer at lære af deres fejl, og ændre loven lige så hurtigt som den først blev vedtaget. Den konsekvens har de så ikke taget denne gang, hvilket indtil videre har betydet, at 21 tidligere ustraffede personer er blevet idømt fængselsstraf for ulovlige knive. Vi kan derfor roligt konkludere, at denne sag er blevet til den værste sag der kan opstå i vores samfund. En principsag.

Man kan jo så undre sig over, hvorfor det lige skal være denne her sag, der skal misbruges, og ikke en af alle de latterlige love, som blot er blevet vedtaget for at få tiden til at gå i folketinget. For love kan de hvert fald godt lide inde i det store folketing. Jeg behøver vist ikke at sige mere end Burka, før den pointe er skudt ind. Bare at et burkaforbud har været oppe at vende er fuldstændig latterligt.

Før dette indlæg bevæger sig over i den helt forkerte retning, føler jeg at det er min pligt at komme med løsning på denne sag. Det er egentlig ret simpelt, men sådan er det jo altid. Politikerne skal droppe deres store frygt for at tabe ansigt, og få ændret den her våbenlov snarest muligt, så fængslerne ikke skal huse flere uskyldige danskere. Der skal jo også være plads til alle de hjernedøde klima-aktivister her til December.

Et fænomen der oftest forekommer ved ualmindeligt meget sidden ned, eller ved pælesidning i Sydtyskland. Vendingen er dog også et idiom, og et fandens godt et af slagsen. Jeg tvivler hvert fald på, at der findes nogen bedre vending til at beskrive den uovertrufne misundelighed alle os danskere render rundt og lider af, mindst én gang imellem. Det kan være mange forskellige ting der kan få vores røve til at gøre ondt, og jeg kunne sagtens opremse flere ting, men det må blive en anden gang.

I dette indlæg vil jeg nemlig gerne rette opmærksomheden mod over halvdelen af alle vælgerne i dette strålende land. I en artikel på netavisen 180grader.dk kan man nemlig læse, at næsten 60 % af alle danskerne synes, det er en super duper idé, at skatteydere med en indkomst på over en million kr., skal betale en ekstraskat på 5 %.
Så kunne man jo godt gå hen og tro, at denne del af danskerne har en smule ondt i deres endeparti.

Hvorfor skulle man ellers mene, at disse mennesker – som i øvrigt kun er 0.5 % af befolkningen – skal betale endnu flere penge til skattevæsnet. Jovist, de har da råd til det, men det er ikke pointen. Vi taler om mennesker der formodentlig har arbejdet hårdt for at få så høj en indtægt, og derfor virker det jo helt uhørt, at de skal straffes med højere skat end os andre.

Endnu en ting der bekræfter, at befolkningens enighed bunder i en ordentlig gang røvpine, er den egentlige merindtægt staten kan høste ved denne ekstra skat. Det er kun sølle 0.1 % af en samlede personbeskatning i Danmark. Det er selvfølgelig et højt beløb, hvis det stod på min konto, men på statens konto er her tale om frokostpenge. Og hvis i spørger mig, så må staten sgu tage madpakke med hjemmefra.

Normalt brokker jeg mig ikke når folk har ondt i røven over sådanne ting, men når over halvdelen af Danmarks befolkning er enige betyder det én meget skræmmende ting: De borgelige mener det også. Folk der stemmer venstre synes det er en super idé at straffe folk med høj indkomst. Er jeg død og kommet i helvede? Eller er vi bare nået til det punkt hvor vi hellere vil spise middag med en kontanthjælpsmodtager nede fra værtshuset, end den pæntklædte forretningsmand fra fjernsynet?

Mens regnen banker løs på min rude, kan det roligt konkluderes, at sommerferien snart er slut. Hvis vi altså boede i et utopisk land, hvor der kun regner når skolen er åben. Dette gør vi dog imidlertid ikke, og derfor er denne indledning intet andet end en super klog måde at skrive over 50 ord, og på samme tid indlede et længe ventet indlæg. For alle ved jo, at når man først er 50 ord inde i et indlæg, er det direkte uhøfligt at snakke om inaktivitet, samt andre beskidte ting.

Der er et hav af ting vi kan tage fat i, men da hverken ulovlige fritidsjob eller muskelhunde er noget der får gamle mennesker, og almene gymnasieelever op af stolen i ren raseri, så har jeg valgt et meget bedre emne. Svineinfluenza!

Allerede nu har jeg været kontroversiel nok til at få min egen hadegruppe på Facebook, da det hvert fald ikke hedder svineinfluenza. Det hedder nemlig H1N1. Jeg fortsætter dog med at kalde det svineinfluenza i dette indlæg, da jeg er super badass, og lever efter min egen hårdføre agenda.

Svineinfluenzaen er det oplagte emne at diskutere, fordi det fint viser hvor nemt det er for medierne at opildne os ignorante, almindelige borgere. Svineinfluenzaen er jo ikke andet end en ny influenza, som oven i købet ikke er slemmere end ganske normal influenza. Jo, det er da sikkert ubehageligt at have svineinfluenza, men så er det heller ikke slemmere. Og jo, der er da nogle der dør, men det er folk der er døden nær i forvejen, altså folk der også kan dø af normal influenza. En engelsk vending kan derfor meget yndefuldt bruges i denne sammenhæng: No big deal.

Normalt er dette ikke noget der kan ophidse min rolige tilværelse, men når uskyldige festivaldeltagere bliver involveret i denne meningsløse debat, så ryger den beroligende medicin på hylden, og tastaturet fundet frem. Politiken valgte nemlig at tage til Skanderborg Festival, og vendte hjem med en overskrift, som sikker har overrasket de yderst intelligente abemennesker på Politiken. De fandt nemlig ud af, at festivalgæsterne er fuldstændig ligeglade med svineinfluenzaen – de joker sågar med den. Et faktum der er så åbenlyst, at selv folkene på Ekstrabladet kunne have sagt det på forhånd.

Og det er ikke fordi festivalgæsterne er en flok fulde mennesker, der bruger det meste af deres koncentration på at gå uden at falde. Det er fordi de har forstået det, som medierne prøver at skjule for os. Svineinfluenzaen er ikke livstruende for normale, sunde mennesker. Selvfølgelig joker festivalgæsterne med svineinfluenzaen. Livet er for kort til at bekymre sig over sygdom.

Afslutningsvist vil jeg komme med et lille råd: Hvis du ser en muskelhund, så smid din baconsandwich, og løb alt hvad du kan!

Sommerferien er officielt begyndt for mit vedkommende, og med eksamensforberedelser, lange nætter og andre dårlige undskyldninger lagt på hylden, er det vist blevet tid til et blogindlæg. Selv jeg, med mine eklatante sprogevner, kan ikke komme uden om det faktum, at der er gået alt for lang tid, siden jeg sidst har bidraget med en kritisk kommentar til den verden vi er tvunget til at leve i.

I denne ferie drager jeg atter til Nibe festival for at nyde den frihed, vi som danskere kan nyde. Jeg skal ud og sove under åben himmel, høre god musik, og jeg vil prøve at glemme, at Danmark langt fra er så frit som alle os godtroende, festglade, intellektuelle individer render rundt og bilder os selv ind. For mens vi  danskere scorer højest på glædeslisterne, så hygger staten sig med at lave alle mulige sjove regler, som fortæller os hvad vi må, og endnu vigtigere, hvad vi ikke må. Ja, temaet i dette blogindlæg kan ej skjules mere. I dag taler vi om frihed!

Jeg kunne komme med mange eksempler, men en nyudklækket artikel fra Jyllands posten har vendt mit kritiske øje mod den lov jeg har flest skrupler omkring. Her er tale om Rygeloven.

Jeg har før rost rygeloven, hvilket selvfølgelig kan virke en anelse dobbeltmoralsk, hvis man lige har læst ovenstående. Derfor vil jeg lige bruge et par linjer til at forsvare mig selv, før vi går videre til det egentlige problem med denne lov. Jeg er for rygeloven, fordi passiv rygning er skadeligt. Derfor er det ikke forsvarligt at denne røg kan svæve rundt på enhver McDonalds restaurant med små børnelunger til stede. Så simpelt er det. Selvfølgelig kunne loven lempes på mange områder. Det er fx dybt latterligt, at en lokal bar ikke må have kunder der ryger, bare fordi baren er over 40 kvm.

Det helt store problem med rygeloven ligger dog et helt andet sted. Rygelove eksisterer i mange lande, og ligesom i Danmark er den grundsten for flere og strammere regler. Hele debatten om ulovliggørelsen af rygning udendørs burde fx slet ikke eksistere, da selv tanken minder mig om fortidens Østtyskland og kommunistiske ordensregler. Men debatten eksisterer, og den bliver taget alvorligt. Derfor vil jeg allerede nu kritisere forslaget, før en lalleglad politiker føler sig nødsaget til at foreslå det i folketinget.

Selvom røgen fra en cigaret også er skadeligt udenfor, er den det slet ikke i samme omfang som indenfor. Der har vi det første argument, som egentlig burde stoppe debatten. Det er imidlertid ikke tilfældet, og derfor må der tages skarpere skyts i brug. Det er her hvor jeg vil bruge ordet frihed. Hvad er det for et land vi lever i, hvis staten skal bestemme om vi må ryge i et busskur, eller endnu værre, i vores egne baghaver? Hvis forslag som dette bliver til lov, så er det blot begyndelsen mod et totalitært samfund. Vogt jer mine ord kommunister. I har ikke overbevist os alle endnu!

Jeg vil slutte af med at ønske alle en god ferie, fyldt med frihed og masser af røg. I mit tilfælde må røgen stamme fra udstødningsrøret på bilen, da jeg er ikke-ryger. Friheden til at køre benzindrevne biler er dog også en en frihed der er værd at bevare.