Vælg den rigtige dobbeltseng

Mit verdensproblem lige pt. Omhandler et valg mellem alle de forskellige typer dobbelt senge der er på markedet. Nu finder jeg det næsten helt chokerende at der er så meget at vælge imellem ude på markedet, altså vi snakker mærker, typer, design og jeg ved ikke hvad. Jeg er ærlig talt helt forvirret omkring mit valg.

Som udgangspunkt har jeg overvejet kontinental eller en luksus elektronisk seng. En vandseng har jeg også altid drømt om, men da jeg ikke har de bedste oplevelser med at det hele til tider gynger med de mindste bevægelser, så tror jeg ikke at det går. Men tanken om det er jo meget sjov!

Men kan i forestille jer tanken om at man tager på arbejde en mandag morgen og kommer hjem til en ny lækker seng som elektronisk kan hæves og sænkes. Nu har jeg selv haft lidt problemer med ryggen den seneste stykke tid som kiropraktoren ikke umiddelbart kan udrette. Så en stabil madras og lækker komfort ved at kunne hæve og sænke sengen er jo en drøm for mig.

Men dog er mit valg ikke fastlagt endnu. Jeg har også forhørt mig med venner og familie, som har anbefalet mig at læse mere omkring emnet online. Da der er utroligt mange guidelines og forklaringer om de forskellige valgmuligheder man har.

Mine forældre har selv en stor lækker kontinental seng som man ligger som en sand konge i. Det er præcist hvad jeg søger, bare en elektronisk med hæve/sænke funktion.

Mine venner anbefaler mig som regel bare at tage en tur i IKEA på en kedelig søndag og vandre mellem en tsunami af mennesker og finde en passende madras. Det er selvfølgelig også en billig og god løsning. Men jeg ønsker også bare at have glæde af min seng og sove som en prinsesse så at sige.

Som i nok kan forstå, så står jeg lidt i et dilemma omkring mit valg. Så jeg vil meget gerne høre om der er noget i personligt selv kan anbefale mig. Ikke at jeg er lavet af penge, men det må selvfølgelig meget gerne koste lidt ekstra for den ekstra komfort.